Nyt fra KL  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏
      Logo
 

Medicinalindustrien løfter væksten, men velstanden står stille i ny prognose fra Nationalbanken

Læs alle vores nyhedsbreve her
Hovedbudskabet i Nationalbankens nye prognose er, at den danske og international økonomi indtil videre har klaret sig overraskende godt trods geopolitisk uro, handelskonflikter og stigende energipriser. Økonomien ventes at vokse markant i 2026, mens inflationen holdes under kontrol og beskæftigelsen stiger. Samtidig understreger de dog, at usikkerheden er betydelig, herunder at risiciene for væksten er balancerede, mens risiciene for inflationen primært er opadrettede. På den baggrund maner Nationalbanken til forsigtighed i finanspolitikken og med brugen af råderummet
Produktionen vækster, men velstanden er omtrent uændret
Nationalbanken forudser en høj BNP-vækst på 4,0 procent i 2026 og pæne vækstrater på 2,3 og 2,0 procent i 27 og 28. Skønnet for 2026 er en markant opjustering i forhold til Nationalbankens egen prognose fra marts, hvor det lød på 1,8 procent i både 2026 og 2027. Det nye skøn ligger tæt på regeringens bud fra august på 3,7 procent.
 
Den høje vækst i år skyldes især en ekstraordinær fremgang i medicinalindustriens produktion i udlandet i 1. halvår, men resten af økonomien går også frem. Fordi væksten blandt andet er drevet af Novo Nordisk’ aftale med den amerikanske regering, der omfatter betydeligt lavere priser på deres produkter, slår væksten ikke ud når man ser på det bytteforholdskorrigerede BNP eller velstanden målt i BNI (bruttonationalindkomsten). Denne er blot steget med 0,2 procent mellem 2. kvartal 2025 til 2. kvartal 2026.
 
Samlet set vurderer Nationalbanken, at Danmark er godt rustet til at stå imod et eventuelt kommende pres. Presset i dansk økonomi vurderes aktuelt at være omtrent neutralt. Aktiviteten understøttes blandt andet af en international økonomi, der har udviklet sig bedre end ventet, herunder høj aktivitet inden for teknologi og AI, mens en række risikofaktorer trækker i modsat retning, herunder krigen i Mellemøsten, højere energipriser og pres på de globale forsyningskæder,
 
Beskæftigelsen fortsætter op – AI lurer
Arbejdsmarkedet viser fortsat fremgang. Beskæftigelsen er steget med ca. 32.000 personer det seneste år. Fremgangen er især drevet af udenlandsk arbejdskraft, som står for knap 20.000, og af at flere ældre bliver på arbejdsmarkedet. I 27 or 28 ventes beskæftigelse at stige yderligere med samlet næsten 50.000 personer.
 
Bruttoledigheden stiger i 2027 med ca. 14.000 personer, dog primært som følge af beskæftigelsesreformen. Reformen indebærer, at flere ydelsesmodtagere registreres som en del af arbejdsstyrken og dermed indgår som ledige, og er altså ikke udtryk for en reel forværring af arbejdsmarkedet, men snarere en omklassificering.
 
I en analyse viste Nationalbanken tidligere på måneden at virksomheder, der tager AI i brug, har lavere beskæftigelsesvækst. Effekten viser sig især som færre nyansættelser af yngre og højtuddannede, men samlet set vurderer Nationalbanken dog ikke, at AI vil have en tydelig effekt på ledighed eller lønvæksten i prognoseperioden. Virksomhederne tilpasser sig nye teknologier gradvist, og effekten på bl.a. produktiviteten ventes først at vise sig på længere sigte.
 
Nationalbanken opstiller dog to risikoscenarier for AI og arbejdsmarkedet. I det første stiger produktiviteten hurtigere end ventet og fører til en hurtig nedadgående tilpasning af arbejdskraften, der øger ledigheden. Det betyder for nogle grupper et krav om omstilling til nye opgaver og kompetencer. I det andet scenarie understøtter AI beskæftigelsesvæksten, fx ved at gøre det nemmere at starte virksomheder eller udvikle nye produkter og dermed øge efterspørgslen efter arbejdskraft. Nogle opgaver automatiseres også i dette scenarie, men nettoeffekten på beskæftigelsen er altså positiv.
 
Høj vækst i eksporten imens husholdningerne holder igen
Det er især eksporten der trækker BNP-væksten op. I 2026 ventes eksporten at stige med 6,2 procent, imens den i 2027 og 2028 skønnes til 3,5 hhv. 3,0 procent. Husholdningerne er derimod fortsat tilbageholdende og sparer en historisk stor andel af indkomsten op. Det skal ses i sammenhæng med en meget lav forbrugertillid, der har ligget under nul siden 2022. Det private forbrug ventes derfor kun at stige moderat omkring 2 procent i årene mellem 26 og 28. Den lave forbrugskvote har været et gennemgående tema i de seneste prognoser og det er altså fortsat ikke her, at vi ser den store vækstmotor.
 
Inflationen holdes nede af frafald af elafgift
Inflationen er steget fra 0,5 procent i februar til 2,0 procent i august. Den holdes dog midlertidigt nede af nedsættelsen af elafgiften. Uden det vurderes inflationen at ligge på 2,8 procent. Nationalbanken skønner for 2026 samlet en inflation på 1,7 procent, hvilket er ca. 0,7 procentpoint lavere, end den ellers ville have været, som følge af den lavere elafgift. For 2027 og 2028 skønnes inflationen til 2,4 hhv. 2,1 procent. Det er bl.a. et udtryk for de vurderede velforankrede inflationsforventninger, der dog er behæftet med en, primært opadrettet, usikkerhed, dvs. at inflationen snarere kan blive højere end skønnet.
 
Lempelig finanspolitik – og en løftet pegefinger om råderummet
Nationalbanken skønner et gradvist faldende overskud på den offentlige saldo fra 1,3 procent af BNP i 2026 til 0,5 pct. i 27 og 0,8 pct. i 28. Saldoen påvirkes i perioden særligt af den lempelige finanspolitik, herunder store udgifter til indkøb af forsvarsmateriel.
 
Nationalbanken peger i denne forbindelse på, at størstedelen af råderummet allerede er prioriteret, men samtidig at regeringsgrundlaget lægger op til flere tiltag, der kan lempe yderligere. Nationalbanken anbefaler derfor forsigtighed med at finansiere yderligere tiltag gennem råderummet, dels grundet risikoen for uforudsete udgifter, der i givet fald skal finansieres herigennem og dels grundet den generelle usikkerhed om opgørelsen af råderummet. Anbefalingen er ikke ny og flugter med tidligere advarsler fra Nationalbanken selv og DØR.