Nøgletalsnyt - September 2026

Nøgletalsnyt, september 2026

Læs alle vores nyhedsbreve her

Denne måneds nøgletalsnyt byder på en pæn opjustering af BNP-væksten i 2. kvartal samt en mindre opjustering af væksten i 1. kvartal. Det er fortsat eksporten, der driver væksten. Samtidig er inflationen på vej op, denne gang drevet af højere elpriser. Beskæftigelsen har nået endnu et rekordniveau, selvom juli bød på årets mindste stigning. Afslutningsvis melder virksomhederne fortsat oftere om mangel på efterspørgsel end om mangel på arbejdskraft.

Opjustering af BNP-væksten i 2. kvartal

De reviderede nationalregnskabstal for 2. kvartal 2026 viser en sæsonkorrigeret, real BNP-vækst på 0,9 procent i forhold til det foregående kvartal. Det svarer til en årsvækst på 5,6 procent mellem 2. kvartal 25 og 26. Kvartalsvæksten er opjusteret med 0,6 pct. point i forhold til opgørelsen fra august, hvor den blev anslået til en mere afdæmpet vækst på 0,3 procent. Her er altså tale om en opjustering i den højere ende. Opjusteringen sker ifølge Danmarks Statistik især på baggrund af nye og opdaterede tal for industriens produktion og samhandel med udlandet. Samtidig er væksten i 1. kvartal blevet opjusteret fra 1,5 til 1,7 procent.

Medicinalindustrien bidrager stadig betydeligt til væksten, men udover den har især den øvrige industri og den offentlige sektor også bidraget til væksten. Målt ved BVT, er stigningen inklusiv medicinal på 1,1 pct. og 0,7 pct. uden, hvilket tydeligt viser, at den øvrige økonomi også med til at bidrage til væksten.

Eksporten er fortsat den store drivkraft. Den steg med yderligere 1,5 pct. i 2. kvartal primært drevet af eksport af varer fremfor tjenester. Investeringer er gået frem på baggrund af bygge- og anlægsinvesteringer, mens forbruget er uændret og dermed ikke følger væksten opad. På figur 2 kan man i et længere perspektiv se, at det offentlige forbrug og privatforbruget kun er hhv. godt 5 og knap 8 pct. over 2018-niveauet, mens eksporten ligger på knap 45 pct. over samme 2018-niveau.

Inflationen stiger igen, mens kerneinflationen falder

Inflationen var i august på 2,0 procent. Det er en lille stigning fra 1,7 procent i juli og er aktuelt på det højeste niveau siden november 2025. Kerneinflationen faldt derimod en smule fra 2,3 til 2,2 procent. Figur 3 viser, at de to inflationsmål har fulgt hinanden tæt, på omkring 2 procent, siden 2024.

Stigningen i inflationen kommer primært fra energi. Figur 4 viser, at bolig, el og varme ikke bidrog til inflationen i juli, men trak den op med 0,3 pct. point i august. Husleje er stadig det største enkeltbidrag til inflationen, mens el fortsat trækker ned på årsbasis på grund af den lavere elafgift. Omvendt faldt bidraget fra transport fra 0,7 til 0,5 pct. point. Restauranter og hoteller er fortsat den største bidragyder med 0,6 pct. point.'

Inflationen ligger dermed på samme niveau som for et år siden, men sammensætningen er en anden. I august 2025 (jf. Nøgletalsnyt, september 2025) faldt inflationen, fordi bidraget fra bolig, el og varme faldt fra 0,7 til 0,4 pct. point. Samtidig steg kerneinflationen på grund af højere husleje. I år er det omvendt: energi trækker inflationen op, mens kerneinflationen falder. Den største forskel ses ved fødevarerne. De bidrog med 0,7 pct. point for et år siden, men trækker nu inflationen ned med 0,2 pct. point. Transport bidrog stort set ikke til inflationen sidste år, men er nu blandt de største bidragydere efter forårets stigende brændstofpriser. Prispresset er altså flyttet fra fødevarer og bolig til transport og tjenester som restauranter og hoteller.

Beskæftigelsen på rekordniveau, men afdæmpet vækst i juli

Lønmodtagerbeskæftigelsen er steget i alle årets første syv måneder, og i juli nåede antallet af lønmodtagere et nyt historisk højt niveau på 3,091 mio. Siden årsskiftet er beskæftigelsen steget med godt 11.800 lønmodtagere. Juli var den 23. måned i træk med fremgang, idet det seneste fald var i august 2024.

Stigningen i juli var dog årets mindste med kun ca. 400 lønmodtagere. Det skyldes et fald i den offentlige sektor på knap 700 personer, mens den private sektor voksede med ca. 1.100. Det er det første fald i den offentlige beskæftigelse siden maj 2024. Juli står dermed i kontrast til juni, hvor beskæftigelsen steg med knap 3.100 lønmodtagere, årets største stigning.

Siden årsskiftet er det primært den private sektor, der har trukket væksten, med ca. 8.000 af de 11.800 nye lønmodtagere, svarende til omkring to tredjedele. Den offentlige sektor står for de resterende ca. 3.800. Andelen af offentligt ansatte har ligget stabilt på 29,1 procent i alle årets måneder. Den ligger dermed fortsat meget tæt på det historisk lave niveau, nemlig de 29,0 procent, der blev målt i flere måneder i 2025.

Stabil mangel på arbejdskraft og fortsat høj mangel på efterspørgsel i industrien

Andelen af virksomheder i industrien, der melder om mangel på arbejdskraft, ligger fortsat lavt og var i september 8 procent. Andelen har ligget stabilt omkring 10 procent siden begyndelsen af 2025. I byggeriet er niveauet ligeledes stabilt på aktuelt 23 procent. I serviceerhvervene er andelen steget fra 18 procent i starten af året til 22 procent i september. Begge erhverv har set tilbage i tid oplevet en nedadgående tendens siden 2024, der nu ser ud til at være stabiliseret sig omkring 20-25 procent.

Når det gælder mangel på efterspørgsel, faldt andelen i industrien fra 50 procent i maj til 43 procent i juni og har ligget stabilt der siden. Niveauet er dog fortsat historisk højt. I serviceerhvervene melder 36 procent af virksomhederne om mangel på efterspørgsel, mens det gælder 23 procent i byggeriet. Begge niveauer har været omtrent uændrede i løbet af året. Samlet set er virksomhedernes udfordringer fortsat i højere grad knyttet til efterspørgslen end til mangel på arbejdskraft.

KL
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S

Telefon: 33 70 33 70
E-mail: kl@kl.dk
Frameld nyhedsbrevet

Nøgletalsnyt, september 2026